
Kompetence- og efteruddannelsespolitik
Kompetencepolitikken skal sikre, at institutionens medarbejdere til enhver tid er kompetente til at kunne bidrage til opfyldelse af kravene i love og bekendtgørelser samt institutionens målsætninger.
Kompetente medarbejdere er en forudsætning for, at institutionen kan fremstå som en kvalificeret uddannelsesinstitution, der kan agere i et konkurrencebetonet og bredt uddannelsesmiljø, hvor markedsforhold spiller en betydningsfuld rolle, og i et tæt samarbejde med andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner, faglige udvalg m.fl.
Medarbejdernes faglige, sociale og personlige kompetencer er vigtige elementer i opfyldelsen af disse målsætninger. Derfor skal der være en løbende faglig, pædagogisk, social og personlig udvikling af institutionens medarbejdere afhængig af medarbejderens jobfunktion.
Målsætning:
- at sikre en kontinuerlig udvikling af kompetencer på alle niveauer med udgangspunkt i institutionens mission, vision og værdier
- at erhvervede kompetencer anvendes dybtgående og tværgående, og at disse synliggøres systematisk
- at institutionen til enhver tid har et overblik over den samlede kompetencesum og det samlede kompetencebehov
- at sikre en systematik for videndeling
- at kompetenceudvikling foregår på et kvalificeret, strategisk og prioriteret grundlag
Institutionens kompetencepolitik understøttes af en kompetenceplanlægning, der bl.a. tilrettelægges ved afholdelse af Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) og forankres i samtlige af institutionens organisatoriske niveauer.