
Vil du vide mere?
Har du brug for mere information, kan du altid ringe eller maile til vores
studievejleder eller downloade vores
brochure. Du er også velkommen til at komme ud og besøge os på skolen.
Du kan starte på uddannelsen, hvis du har afsluttet 9. klasse eller har en tilsvarende eksamen.
Vi har løbende optag, så i princippet kan du søge ind hele året. Dog starter vi typisk store hold op i august og januar.
Specialerne: svejser og smed (bearbejdning) er kortere uddannelser, der tager ca. 2 1/2 år.
Hvis du er fyldt 25 år og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan der opnås merit for visse fag. Det betyder, at uddannelsen i nogle tilfælde kan gennemføres på helt ned til 2 år.
Er du over 18 år, kan du modtage
SU under grundforløbet. Når du starter i praktik, vil du modtage elevløn.
Du har mulighed for at tage uddannelsen som mesterlære. Det første år bliver du oplært hos mester. Oplæringen hos mester træder i et vist omfang i stedet for uddannelsens grundforløb på skolen. Der bliver skrevet en handlingsplan sammen med dig og din mester.