
HG ballerup - Det sker der
Er du til fede fester, hvor musikken pumper og dansegulvet rykker, så bliver du ikke skuffet over at gå på CPH WEST. Vi starter altid skoleåret med en introfest, hvor du vil møde alle dine nye skolekammerater.
Senere på året ruller vi den røde løber ud til den store Årsfest. Her er du velkommen til at finde dit aller fedeste sæt tøj frem og måske ankomme med stil i en limousine sammen med dine klassekammerater.
Sportsdage
To gange om året får du chancen for at vise dit sublime sportstalent – eller mangel på samme - når vi afholder sportsdag i Herlev hallerne. Her konkurrerer du og din klasse med skolens øvrige klasser i klassiske discipliner som fodbold og hockey.
En gang om måneden samles alle elever på til en morgensamling. Her vil du blandt andet få en update på, hvad der sker på skolen. Det er også her, der uddeles præmier til klassen med lavest fravær.
Efter to hårde, men lærerige, år er du klar til at springe ud på arbejdsmarkedet via en praktikplads. Det skal selvfølgelig fejres med den traditionelle hue, fest med klassekammeraterne og tur i vogn rundt i byen.