
HG i Ishøj – Så er du i gang
På HG uddannelsen i Ishøj er vi klar til at give dig den bedste start på din karriere inden for butik og salg, kontor og handel eller event. Vi skræddersyer din uddannelse, så den retter sig mod det område, du helst vil arbejde indenfor.
Vi underviser i virkeligheden
Efter grundforløbet skal du være klar til at arbejde som praktikant i en virksomhed. Derfor fokuserer vi på, at dine opgaver på skolen tager udgangspunkt i virkeligheden. Vi har bl.a. vores egen butik, som du skal arbejde i, og du har også mulighed for at starte en virksomhed sammen med dine skolekammerater via projektet
Young Enterprise.
Fester, cafeaftener, sportsdage og studieture bliver selvfølgelig en naturlig del af din skoletid. Vi gør meget ud af, at dine to år på skolen bliver fyldt med fede oplevelser. Det hele skal ikke handle om bøger og lektier, og det gør det heller ikke hos os.