
Mange døre åbneS på gymnasierne i Ishøj
Mange vælger en gymnasial uddannelse ud fra deres ønske til videregående uddannelse eller job. Men andre finder først ud af, hvad de vil i løbet af gymnasietiden. Under alle omstændigheder er det en rigtig god start på et videre uddannelsesforløb.
Hhx, htx eller stx - hvad er forskellen?
Alle tre uddannelser består af et halvt års grundforløb og 2 1/2 års studieretningsforløb. Forskellen mellem uddannelserne ligger i de obligatoriske fag og i nogle af valgfagene. På den øverste figur til venstre er de obligatoriske fag vist over den tykke streg.
Vælg efter interesse
Din studentereksamen er lige meget værd, hvad enten du vælger
hhx,
htx eller
stx. Du kan gøre dine tre år i gymnasiet sjovere og lettere ved at vælge efter, hvad du interesserer dig for.
Du kan få meget mere at vide om de enkelte
uddannelser ved at klikke på nedenstående:
Mange valgfag på CPH WEST
På Gymnasierne i Ishøj kan du få flere valgfag end dem, der normalt hører til den uddannelse, du har valgt. På den underste figur til venstre, kan du se en oversigt over de mange valgfag, du kan få.
Et godt gennemsnit
Uanset hvilken gymnasial uddannelse du vælger, gælder det om at få et godt gennemsnit. På den måde har du de fleste og bedste muligheder, når du har fået huen på og er blevet student.