
Ishøj Gymnasium, stx
Næste skoleår starter onsdag den 15. august 2012
En uddannelse, der kan bruges til alt
Hvis du interesserer dig for naturvidenskab, samfundsforhold, historie, kommunikation, sprog eller kultur og samtidig gerne vil dyrke dine kreative sider inden for musik, billedkunst, idræt eller film og medie, så er stx det rigtige valg for dig.

Fagligt og socialt engagement
Det er vores mål, at du bliver fagligt dygtig igennem din gymnasietid, samtidig med at du bliver et mere modent og helt menneske. Vi tror på, at det er vigtigt, at du ikke kun specialiserer dig i nogle få fag, men får indblik i de fleste, for livet er mangfoldigt. Når du går på Ishøj Gymnasium, forventer vi, at du er engageret både i undervisningen og i det sociale liv på skolen.
En skole med traditioner
Ishøj Gymnasium har ca. 380 elever, og der kommer flere til hvert år. Vi har en masse traditioner, musical og fester – det hører til, når man går i gymnasiet. En ting kan vi love dig: Tre år på Ishøj Gymnasium vil med sikkerhed betyde en stor personlig udvikling for dig.
Velkommen – vi glæder os til at møde dig.