
Mød Simone 3. års elev på hhx
Simone er 18 år, fra Smørum og i gang med sit sidste år på CPH WEST. Her går hun på studieretningen New Markets, som bl.a.:- afsætning
- international økonomi
- kulturforståelse
De spændende fag trak
Det er ifølge Simone lidt pudsigt, at hun endte med at vælge hhx efter folkeskolen. Hun havde altid haft en ide om, at hun skulle gå på det almene gymnasium, men da det endelige valg skulle træffes, trak det faglige på hhx i hende
”Da jeg begyndte at tænke seriøst over, hvad jeg interesserede mig for, så var det jo ikke ligefrem naturfag og oldtidskundskab. På CPH WEST kunne jeg få fag om medier, reklame og markedsføring, og det lød bare mere spændende."
Gode undervisere og spændende udlandsrejser
Simone har været meget tilfreds med sine undervisere, og de udbudte fag har næsten alle sammen været spændende
”Lærerne her er utrolig dygtige, og jeg har været rigtig glad for de fag, jeg har haft, specielt international økonomi og markedsføring”. Studietiden er selvfølgelig heller ikke blevet dårligere af, at hun går på en linje, som har givet mulighed for studierejser hvert år
”Da jeg læste om den studieretningen trak udlandsrejserne selvfølgelig også, og det har ikke skuffet. Jeg har været i England, Krakow og Milano i løbet af mine tre år på skolen”.Næste skridt CBS
Når studenterhuen er erobret, har Simone planer om at læse videre på CBS. Her trækker en HA inden for kommunikation i hende. Før hun kaster sig over bøgerne, vil hun dog tage et sabbatår, hvor hun skal arbejde et halvt år og spare sammen til en rejse til USA.