Kvotepladser
På fitnessinstruktør uddannelsen udbydes et begrænset antal kvotepladser.
Det er meget vigtigt, at du som elev selv søger en læreplads og har været meget aktiv i afklaringen, eventuelt har været forpraktikant eller fungeret som instruktør i et fitnesscenter.
Sammen med ansøgningspapirerne vil vi gerne have dokumentation for, at du
- har søgt læreplads
- evt. har været i praktik i et fitnesscenter
- selv er optaget af sport og motion
- evt. har deltaget i frivilligt arbejde
- eller andet, der er brancherelateret.
Det er vigtigt, at du er sund og rask, er moden og i god fysisk form, fordi jobbet kræver ,at du er meget aktiv.
Det er også meget vigtigt, at du er imødekommende, udadvendt, venlig, god til at motivere andre, præsentabel og serviceminded.
Der lægges vægt på følgende personlige kompetencer: selvstændighed, samarbejdsevner, modenhed, god fysisk form og ansvarlighed.
På skolen sidestilles alle former for doping med narkotiske stoffer, og eventuel brug af disse medfører bortvisning fra skolen. Skolen samarbejder med Anti Doping Danmark, og du skal således være indstillet på at blive testet, hvis du bliver bedt om det. Hvis du nægter at blive testet, eller hvis du testes positivt, medfører det bortvisning fra skolen. Du kan læse mere om retningslinjer i fht. doping på www.antidoping.dk.
Når vi har ansøgningerne i hus, bliver udvalgte elever indkaldt til et møde, som tager afsæt i det fremsendte materiale. Under dette møde skal du være forberedt på at deltage i en praktisk og teoretisk prøve.
Ansøgningen mærket "Kvoteplads" sendes til:
CPH WEST
Frisørafdelingen
Vejlebrovej 45-65
2635 Ishøj
Du er meget velkomme til at kontakte en studievejlder for at få mere information