Vil du vide mere om kosmetiker uddannelsen
Krop og stil
Grundforløbet Krop og stil er en af de 12 indgange til erhvervs-uddannelserne (EUD). Med et kosmetiker-rettet grundforløb inden for krop og stil kan du fortsætte på hovedforløbet som kosme-tiker. CPH WEST Frisørskolen er brancheskole for alle uddannelserne under Krop og stil
Så lang tid tager det
Kosmetikeruddannelsen er delt op i 2 trin.:
Trin 1: Wellnessassistentuddannelsen varer 1½ år. Grundforløbet består af 20 ugers skoleophold. På hovedforløbet skal du på skole i 9 uger.
Trin 2: Kosmetikeruddannelsen varer i alt 2 ½ år. Grundforløbet består af 20 ugers skoleophold. På hovedforløbet skal du på skole i 28 uger. Skoleperioderne er fordelt over 3 perioder på henholdsvis 9, 10 og 9 ugers varighed.
På hovedforløbet veksles der mellem skole og praktik
Der er særlige regler, hvis man har gennemført frisøruddannelsen eller en anden erhvervsuddannelse. Kontakt studievejledningen for mere information.
Optagelseskrav - adgangsberænsning
Du skal have gennemført 9 års skolegang eller lignende.
Der er indført adgangsbegrænsning til kosmetikeruddannelsen. Det betyder, at du skal have indgået en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, før du kan begynde på grundforløbet Krop og stil.
Du har dog også mulighed for at søge en kvoteplads.
Det er dit praktiksted, der sørger for at uddannelsesaftalen bliver godkendt. Der er 3 måneders gensidig prøvetid i praktiktiden.
Grundforløbet kan helt eller delvist erstattes af ny mesterlære.
Der optages elever på kosmetikeruddannelsen 2 gange om året. Hvis du kommer lige fra folkeskolen er ansøgningsfristen 15.3.2011 via Den Samordnede Tilmelding (SOT).
- Optag den 30.01.2012 ansøgningsfrist den 09.12.2011
Økonomi under uddannelsen
Uddannelsen er gratis. Du er berettiget til SU på grundforløbet.
Når du starter på praktikuddannelsen, får du udbetalt løn fra praktikvirksomheden efter gældende overenskomst.
Afslutning af uddannelsen
Efter afslutning af sidste skoleperiode afholdes svendeprøve.