Muligheder for at bruge PIU
Uden en dansk uddannelsesaftale
Direkte fra skolen, hvor praktikpladsen skal godkendes inden, af enten det Faglige Udvalg eller af skolen. Når praktikpladsen er blevet godkendt skal der oprettes en praktikaftale mellem praktikpladsen, eleven og skolen. Kontakt din PIU-koordinator for flere informationer.
Med en dansk uddannelsesaftale
I aftale med din danske arbejdsgiver kan du tage dele af din praktik i en udenlandsk virksomhed. Praktikaftalen laves så mellem dit danske praktiksted og den udenlandske virksomhed.
Der er mulighed for at opnå økonomisk støtte for begge de nævnte praktikmuligheder fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) i forbindelse med din praktik i udlandet
For at vi kan nå at få alle papirer og aftaler samt økonomisk støtte til dig på plads i tide, kræver det at du kontakter din kontaktlærer eller PIU-koordinatoren ca. et år før du vil af sted.