Hvornår skal du i praktik?
En erhvervsuddannelse består af et grundforløb (foregår på
erhvervsskole), og en praktisk del i en virksomhed. Varigheden af de 2
forløb afhænger af hvilken uddannelse du ønsker at tage.
Du kan begynde din uddannelse på 2 måder:
Praktikvejen:
Hvis du ikke allerede har taget grundforløbet, Hvis du har
skaffet dig en praktikplads, kan du indlede uddannelsen med praktik i
virksomheden, herefter veksler uddannelsen mellem skole og praktik.
Skolevejen:
Her begynder du på skole med uddannelsens grundforløb (den
teoretiske del), som kan have forskellig længde alt efter hvilken
uddannelse du er igang med. Efter grundforløbet skal du have en
praktikplads for at gennemføre hovedforløbet, som også har forskellig
længde afhængig af den pågældende uddannelse. Som udgangspunkt skal du
selv finde en praktikplads inden for den branche, som du ønsker at blive
uddannet i.