Løn, ferie og arbejdstid
Løn
Arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne indgår hvert 4. år aftaler om minimumstakster for elevlønninger. Disse takster kan fås oplyst ved henvendelse til organisationerne for de forskellige fagområder. Der udbetales løn under hele aftaleperioden, også under skoleophold. For løn udbetalt under skoleophold modtager arbejdsgivere en refusion fra AER (arbejdsgivernes elevrefusion)
Ferie
Elever er omfattet af ferieloven og optjener under ansættelsen ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter lovens almindelige regler. Herudover giver loven elever en særlig ferieret i det første og andet ansættelses år. I det 1. og 2. hele ferieår efter ansættelsen har elever ret til fuld ferie med løn, selv om de ikke har optjent godtgørelse eller løn til hele ferien. Hvis ansættelsen er begyndt før den 1. juli i et ferieår, gælder det samme for dette ferieår.
Arbejdstid
Elever har som alle andre medarbejdere en arbejdsuge på 37 timer i gennemsnit. Arbejdstiden for elever er fastsat ved kollektive overenskomster inden for det faglige område. Uorganiserede arbejdsgivere er også omfattet af overenskomstens bestemmelser.