Sign In


virksomheder.jpg

Uddannelsesaftale

 
Når I er godkendte til at have elev(er), kan I indgå en uddannelsesaftale med én eller flere elever alt efter behov og godkendelse.
 
Har I brug for en uddannelsesaftale, kan den hentes på hjemmesiden www.uvm.dk. I er også velkomne til at kontakte Praktikkontoret, og vi vil sende det ønskede materiale til jer.
 
Uddannelsesaftalen udfyldes sammen med eleven, og den skal underskrives af begge parter. Herefter skal I sende den til Praktikkontoret. Vi registrerer den, og sender herefter en kopi til virksomhed og elev som bekræftelse på, at aftalen er registreret.
 
Uddannelsesaftalen skal være registreret, før eleven begynder på sin uddannelse. Skolen sørger herefter for det administrative arbejde og for at indkalde eleven til de forskellige skoleperioder i hovedforløbet.
 
 

Prøvetid

De første 3 måneder er gensidig prøvetid, hvor virksomheden og eleven uden varsel og uden angivelse af grund kan opsige aftalen.
 
Herefter skal der være helt særlige grunde, hvis en uddannelsesaftale skal kunne ophæves.
jvf. Lov om erhvervsuddannelser. kontakte Praktikkontoret hvis I har brug for mere information om dette.
 
 

Ophævelse af uddannelsesaftale

Såfremt en uddannelsesaftale skal ophæves, skal det ske på en særlig blanket, som kan hentes på samme sted som uddannelsesaftalen www.uvm.dk , eller I kan kontakte Praktikkontoret og vi vil sende en til jer.
 
Blanketten skal udfyldes, underskrives og sendes til Praktikkontoret. Vi registrerer ophævelsen, og sender herefter en kopi af ophævelsen til virksomhed og elev.
 
 

Tillæg til uddannelsesaftale

Hvis der skal ske ændringer i uddannelsesaftalen fx mht. periode, speciale, virksomheden flytter eller ved virksomhedsoverdragelse, skal der udfyldes et tillæg til uddannelsesaftalen, som ligeledes kan hentes på www.uvm.dk eller I kan få ved at kontakte Praktikkontoret.
 
Tillægget skal udfyldes, underskrives og sendes til Praktikkontoret. Vi registrerer ændringerne, og sender herefter en kopi af tillægget til virksomhed og elev.