Sign In

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Event

 
 

Når du brænder for at arbejde med oplevelser

På CPH WEST udbyder vi de to hovedforløb eventkoordinator og eventassistent. Du skal have gennemført det merkantile grundforløb og finde en praktikplads som eventkoordinator eller eventassistent, før du kan gå i gang. Herefter veksler uddannelserne mellem din praktik og korte skoleophold her i Taastrup.
 
De to uddannelser peger mod en branche, der arbejder med oplevelser og større og mindre arrangementer. Dine jobmuligheder vil ligge i alt lige fra eventbureauer og større private og offentlige virksomheder til feriecentre, badelande storcentre.
 
 

Eventkoordinator - når du tænder på planlægning og projektstyring

Som eventkoordinator arbejder du med idéudvikling, tilrettelægning, markedsføring og styring af events.  Du skal sammen med dine kolleger typisk arbejde med et netværk af skiftende underleverandører og faste samarbejdspartnere  -  og du skal sørge for, at alt koordineres ned til mindste detalje.
 
I din 2-årige praktikperiode som eventkoordinator vil 11 uger bestå af skoleophold (inklusive den afsluttende prøve).
 
 

Eventassistent - når du er til kundekontakt og det praktiske arbejde

Uddannelsen er for dig, der har sans for service og kundekontakt. Du brænder for at være en del af selve det praktiske omkring events, hvor du sørger for at alt er på plads og klar til et arrangement.
 
Uddannelsen består af en 1-årig praktikperiode, hvoraf 4-5 uger er skoleophold (inklusive den afsluttende prøve).
 
 

 

IMG_2101.png
event_citat.png