Merkantil med opkvalificering
I gang igen
På Merkantil i Taastrup har vi udviklet en opkvalificeringsuddannelse. Uddannelsen er for dig, der har været lang tid væk fra skolebænken eller måske bare har brug for ekstra hjælp til nogle af fagene.
Sammen med en vejleder lægger du en plan for din uddannelse. Dermed sikrer vi, at du er helt klar til at gå i gang med det merkantile grundforløb (tidligere hg), som retter sig mod en karriere inden for butik, kontor, finans, handel eller event.
Færre elever og mulighed for mentor
Gennem opkvalificeringsforløbet vil du gå i en klasse med færre elever, så der er mere tid til den enkelte. På skolen går der udelukkende voksne elever, så du vil blive en del af et roligt og seriøst
studiemiljø. Har du brug for ekstra støtte undervejs i forløbet, så kan du få din egen
mentor. Dette er noget, du beslutter sammen med din kontaktlærer og din vejleder.