Operationstekniker
Vil du arbejde på en operationsstue
I samarbejde med Region Hovedstaden har vi udviklet den individuelle erhvervsuddannelse Operationstekniker. På uddannelsen er du to år i praktik, hvor du veksler mellem skole og arbejde på en operationsstue. Det er Region Hovedstaden, som står for ansættelsen af elever, og de forventer at kunne ansætte 15 elever om året.
Kirurgens højre hånd
Som operationstekniker arbejder du med at klargøre operationsstuen - og du får mulighed for at blive kirurgens højre hånd som den, der har styr på instrumenter og udstyr på operationsstuen.
Du vil blive oplært i operationsteknik indenfor de specialer, som dit praktiksted arbejder med.
VIL DU VIDE MERE
Hovedforløbet er individuelt tilrettelagt. Adgangskravet til uddannelsen er grundforløbet Sundhed, omsorg og pædagogik som kan tages på skolens afdeling i Ishøj. Kontakt afdelingen på 33 88 07 41