FAQ til Sundhedsservicesekretæruddannelsen
- Ofte stillede spørgsmål - SSS
Hvornår er der ansøgningsfrist?
For optagelse til augustholdene er der frist d. 15. marts og til januarholdene d. 1.oktober.
Hvad skal man sende sammen med ansøgningen?
Send en udfyldt ansøgningsblanket, en motiveret ansøgning, hvor du kort beskriver dine grunde til at søge netop denne uddannelse, et billede, et cv samt dokumentation for tidligere uddannelser eller kurser til CPH West, Skagensgade 3, 2630 Tåstrup. Mærk kuverten SSS
Hvor og hvornår foregår undervisningen?
Undervisningen foregår på CPH West i Tåstrup. Der startes 2 hold op om året ? et i januar og et i august.
Hvor lang tid tager uddannelsen?
Grundforløbet tager 18 uger og hovedforløbet tager 45 uger.
Der optages 17 elever 2 gange om året.
Hvad er forskellen på grundforløb og hovedforløb?
Grundforløbet er et skoleforløb, hvor man bl.a. har fagene dansk, it og samfundsfag. Der er krav om mindst F-niveau i de 3 fag, før man kan søge om optagelse på hovedforløbet. Hovedforløbet er et undervisningsforløb vekslende med praktikforløb ? det tager i alt 45 uger.
Hvem kan søge ind på hovedforløbet?
Alle med mindst F-niveau i fagene dansk, it og samfundsfag. Desuden er det en fordel med relevant erhvervserfaring.
Hvilke fag er der på uddannelsen?
Merkantile fag: dansk, skriftlig kommunikation, engelsk, it, erhvervsøkonomi, klinikadministration, sundhedsjura, kvalitetssikring, psykologi/kommunikation og service
Sundhedsfag: arbejdsmiljø, hygiejne, sundhed, anatomi, fysiologi, sygdomslære, sundhed og helse
Får man diagnoselatin på uddannelsen?
Nej, men i fagene anatomi og fysiologi anvendes latinske udtryk.
Man kan søge om merit for fag, man allerede har gennemført. Sammen med meritansøgningen skal man vedlægge dokumentation i form af kursus- eller eksamensbeviser.
Er der praktik på hovedforløbet?
Ja, 2 gange 8 uger. Praktikken er fuld tid, dvs. 37 timer om ugen.
Skal man selv finde en praktikplads?
Ja ? men man kan få hjælp og vejledning til søgningen.
Hvordan finansieres uddannelsen?
Både grundforløb og hovedforløb finansieres enten ved SU eller revalidering. Der er IKKE elevløn i praktikperioderne.
Fx på tandlægeklinikker, lægehuse, hospitaler, ambulatorier, fysioterapeuter, fodterapeuter, plejehjem etc.
Er det det samme som en lægesekretæruddannelse?
Nej, en lægesekretær er kontoruddannet og tager sig bl.a. af journalskrivning.
Hvad er lønnen som uddannet?
Det er meget individuelt, men i flg. HK?s overenskomst er det minimum 19.000 pr. mdr.
Er der job til uddannede sundhedsservicesekretærer?
Ja, der er gode muligheder. Uddannelsesnævnet oplyser i deres sidste undersøgelse, at elever i aldersgruppen 25 ? 45 år og elever med relevant erhvervserfaring har de bedste muligheder.
Kan man komme på venteliste?
Ja, hvis man er bedømt til at være kvalificeret til uddannelsen.