Toolbar

Økonomi

 

Økonomi for Beklædningselever
Uddannelsesaftalen mellem elev og virksomhed omfatter, at virksomheden udbetaler løn efter gældende overenskomst til eleven i hele aftaleperioden, herunder de skoleophold der indgår i aftaleperioden. Løntabsgodtgørelsen ligger på omkring 80 % ved skoleophold. Uddannelsesaftalen skal oprettes, inden eleven starter på grundforløbet.

 

Elevlønsatser på Trin 1 og 2 - Løn- og refusionssatser for eleven 

På nuværende tidspunkt kan man holde sig orienteret vedr. satser gældende for beklædningselever på følgende links:

Textil- og beklædningsoverenskomst

Støttemuligheder under uddannelse (3F)

Industriens uddannelser

 

Tekstil- og Beklædningsassistent elever (trin 1)

For voksen elever (VEUD) er der særlige overenskomstaftalte lønsatser, der kan oplyses ved henvendelse til 3F eller Dansk Tekstil og Beklædning .

 

Ferie / feriepenge

For elever med uddannelsesaftale er ferielovens bestemmelser gældende, særligt ferieloven §9, stk. 1-3

 

AER tilskud og refusion

 

Undervejs i praktikperioden skal eleven på skoleforløb. Når disse skoleforløb er overstået, vil der fra AER automatisk blive udbetalt en økonomisk godtgørelse i form af elevrefusion.

 

Satser for lønrefusion i 2010:

 

1. års elever:     2.060 kr. pr. skoleuge

2. års elever:     2.310 kr. pr. skoleuge

3. års elever:     2.600 kr. pr. skoleuge

4. års elever:     2.910 kr. pr. skoleuge

Voksenelever*: 4.060 kr. pr. skoleuge

 

Oplysningerne får AER fra skolen, så beløbet der udbetales svarer til elevens fremmøde. Se flere oplysninger på www.aer.dk.   

 Aktuelle refusionssatser kan ses på; www.atp.dk

 

Befordringstilskud
Virksomheden skal udbetale transportgodtgørelse til eleverne under skoleopholdene, såfremt der er mere end 20 km transport til og fra skolen. Det udbetalte beløb refunderes efterfølgende delvist af AER. Transportomkost-ningerne kan enten være billigste offentlige transportmuligheder eller en fast kilometertakst, hvis eget køretøj benyttes.

 

Praktikophold i udlandet
Hvis praktikuddannelsen gennemføres på en virksomhed i udlandet via en dansk virksomhed, skal den uden-landske virksomhed forhåndsgodkendes af det Faglige Udvalg for Beklædning.

Hvis praktikuddannelsen på den udenlandske virksomhed udgør mere end en måned i et land inden for EU eller EFTA, dækker AER efter ansøgning udgifter til:

- forskellen mellem den danske og udenlandske elevløn

- alle rejseudgifter

- alle flytteudgifter

 

Aktuelle regler og tilskudsmuligheder kan ses under fanen AER på www.atp.dk

 

Præmie til virksomheder

 

Alle virksomheder der pr. 5. november 2009 tager en elev, kan få en præmie (denne ordning er gældende indtil 31/12 2010). Den bliver udbetalt på følgende måde:

 

Efter 1. måned i virksomheden (prøvetid): 6.000 kr.

Efter 2. måned i virksomheden (prøvetid): 6.000 kr.

Efter 3. måned i virksomheden (prøvetid): 6.000 kr.

Efter 4. måned i virksomheden: 16.000 kr.

Efter 7. måned i virksomheden: 16.000 kr.

 

Det vil sige at virksomheden kan få op til 50.000 kr. pr. elev. Udbetalingen sker via udfyldelse af blanket, der skal sendes til AER. Blanketten kan hentes på www.atp.dk, hvor der også kan læses mere om præmieordningen.

 

Præmieordningen er tidsbegrænset, og løber til og med 2010. I løbet af efteråret 2010 vil ordningen blive evalueret med henblik på om den skal fortsætte, ændres eller helt stoppes.

 

Denne præmieordning erstatter tidligere præmieordninger, så der altså pr. 5. november 2009 kun er én præmieordning, og ordningen omfatter ikke voksenelever*.

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)