Toolbar

Produktion & udvikling

Vi designer, udvikler, konstruerer og fremstiller håndværks- og industriprodukter.



Hvis du godt kunne tænke dig at medvirke til udvikling af nye produkter. Hvis du gerne vil kunne betjene og overvåge produktionsudstyr og bruge værktøjer, så er indgangen Produktion og udvikling noget for dig.


På grundforløbet præsenteres du for mange af de forskellige materialer, der bruges i moderne produktion for eksempel: Metal, plast, træ, læder og tekstil. Du kommer til at beskæftige dig med sammenhængen mellem design og fremstilling, og du vil lære om moderne teknologi, sikkerhed og om at kunne arbejde miljøbevidst.



Undervisningen
Et grundforløb på CPH WEST Produktion og udvikling er en anderledes måde at gå i skole. Du arbejder i par/grupper eller alene med praktiske projekter, hvor lærerne vejleder dig. Det betyder, at det ikke er hele holdet, der laver det samme som dig. Du har selv indflydelse på, hvad du arbejder med, fordi du får mulighed for at vælge mellem forskellige kurser, fag og projekter. Der skal selvfølgelig være et formål med det, du vælger at fordybe dig i.

Den teoretiske del af uddannelsen gennemføres som kurser. Kurserne hænger tæt sammen med dit praktiske arbejde. Derfor hjælper vi dig med at udarbejde en personlig uddannelsesplan.


På grundforløbet lærer du desuden at begå dig på et værksted. Du bliver naturligvis også præsenteret for den branche du uddanner dig til og de maskiner og udstyr, der arbejdes med. Samtidig kommer du til at lære om sikkerhedsregler og brug af beskyttelsesudstyr.



Hovedforløb

Efter grundforløbet, som varer mellem 10 -60 uger, kan du starte på hovedforløbet. Hovedforløbet foregår både på skolen og i en virksomhed. Det betyder, at du skal have en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed. Når du har indgået en uddannelsesaftale, får du elevløn.



Beklædningshåndværker Hovedforløb på CPH WEST
På CPH WEST kan du fortsætte på hovedforløbet Beklædningshåndværker. Du skal være kreativ, interessere dig for mode, være omhyggelig og indstillet på lange og skiftende arbejdstider. Når du er færdiguddannet, vil du kunne indgå i processen fra design til færdigt produkt. Som beklædningshåndværker kan du bruge din uddannelse internationalt.


Uddannelsen tager ca. 3 år, hvoraf 50 uger foregår på skole. Der er adgangsbegrænsning på uddannelsen. Kontakt en studievejleder for nærmere information.



Smed Hovedforløb på CPH WEST
På CPH WEST kan du fortsætte på hovedforløbet Smedeuddannelsen og blive klejnsmed, plade- og konstruktionssmed, rustfri smed eller rørsmed. Som smedeelev lærer du at forarbejde stålplader og stålprofiler fra råvare til færdige konstruktioner. Brug af I.T., CNC-udstyr og cad/cam spiller en stor rolle i faget, og derfor vil du lære programmering og kvalitetskontrol på halv- og helautomatiske anlæg. Som smed kan du bruge din udannelse internationalt.


Uddannelsen tager ca. 4 år, hvoraf 55 uger foregår på skole.



Med grundforløbet på Produktion og udvikling kan du også blive:

Aluminiumsoperatør, Beslagsmed, Bådserviceassisten, CNC-teknikuddannelsen, Elektronikoperatør, Finmekaniker, Former, Forsyningsoperatør, Industrioperatør, Industrisvejser, Industritekniker-uddannelsen, Køletekniker, Laboratorietandtekniker, Låseassistent, Maritime håndværksfag, Metalsmed, Modelsnedker, Montageoperatør, NDT-tekniker, Oliefyrstekniker, Ortopædist, Overfladebehandler, Plastmager, Plastsvejser, Porcelænsmaler, Pottemager, Procesoperatør, Skibsbygger, Skibsmekaniker, Skibsmontør, Skomager, Teknisk designer, Urmager, Vindmølletekniker, Værktøjssliber, Værktøjsuddannelsen, Ædelmetalstøber, Ædelsmed



Erhvervsuddannelse og elitesport:

På CPH WEST har du mulighed for at passe din træning og deltage i turneringer og konkurrencer, samtidig med at du gennemfører en erhvervsuddannelse. Vi har erfaring i at tilrettelægge individuelle uddannelsesforløb, der tilgodeser dine behov. Du skal igennem det samme uddannelsesforløb som andre elever. Det kræver derfor disciplin og effektiv udnyttelse af tiden. Grundforløbets varighed aftales mellem dig og din vejleder. CPH WEST har udarbejdet en særlig brochure, som du kan få hos din vejleder eller downloade via hjemmesiden cphwest.dk. 
 
Sådan kommer du på grundforløbet Produktion og udvikling
Du har gennemført 9. eller 10 klasse. Der er ingen adgangsbegrænsning til grundforløbet Produktion og udvikling - dog undtaget Beklædningshåndværkeren.



Hvad koster det?

Undervisningen og materialer er gratis. Uddannelsen berettiger dig til at søge s.u. Du kan finde oplysninger om dette på vores hjemmeside eud.cphwest.dk.



Hvordan søger du:

Du søger gennem din UU-vejleder på din skole eller din ungdomsvejleder i UU, som kan hjælpe dig med udfylde et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet skal sendes til skolen.  Du kan også finde ansøgningsskemaet elektronisk på www.optagelse.dk.


Vil du vide mere:
Du kan få mere at vide om uddannelsen på vejledningskontoret på tlf.: 3388 0000. Vejledningen har åbent mandag - torsdag fra kl. 12.00 - 15.00.


Hovedforløb
Efter grundforløbet, som varer mellem 10 -60 uger, kan du starte på hovedforløbet. Hovedforløbet foregår både på skolen og i en virksomhed. Det betyder, at du skal have en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed. Når du har indgået en uddannelsesaftale, får du elevløn.


På CPH WEST kan du inden for Produktion & udvikling tage hovedforløbene:

Beklædningshåndværker

Smed



Mesterlære

Du har mulighed for at tage uddannelserne som mesterlære. Det første år bliver du oplært hos mester i en virksomhed. Oplæringen hos mester træder i stedet for uddannelsens grundforløb på skole.

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)