Lokal undervisningsplan (GF) før 2007
Lokal undervisningsplan (GF) efter 2007
Indholdsfortegnelse:
Uddannelse til Beklædningshåndværker
Fagprofil
De fælles kompetencemål
De særlige kompetencemål for Beklædningshåndværkeren
Eksamen
Karensperiode for elever på skolepraktik
Supplerende undervisning i karensperioden
Kontaktlærer
Undervisning og pauser
Indkøb
Sygemelding
Rygepolitik
Garderobeskab
Studiekort
Studievejledning
SU
Transportgodtgørelse
Fagforeningen
Praktikkontoret
Praktik på Grundforløbet
Kontrakt om Praktik
Uddannelsesaftaler
Kombinationsaftale
Kort uddannelsesaftale
Flex-kombinationsaftale
EMMA
Godkendte praktikpladser
Praktik i udlandet gennem PIU
Skolepraktik-elever
Restuddannelsesaftale
Delaftale
EUD +
Ny mesterlære
Grundforløbspakker
Velkommen til beklædningsafdelingen 
Vi har på den side forsøgt at samle svar på de hyppigst stillede spørgsmål vedrørende uddannelsesforløbet og den nye uddannelse til beklædningshåndværker, Grundforløbet og praktikområdet.
En beklædningshåndværker syr tøj og meget andet, som har med tøj at gøre. Kostumer, produktionscontroller, modelsyer, egen butik, medarbejder i en designafdeling, - eller i salgsafdelingen, i produktionen eller på modelsystue, som modist eller buntmager eller i en hel anden sammenhæng, hvor netop den baggrund er en fordel.
Den nye uddannelse til beklædningshåndværker er udviklet i samarbejde med branchen, og vi er spændte på de nye jobmuligheder fremtiden vil bringe.
For en del elever er uddannelsen til beklædningshåndværker et trin på vejen mod en uddannelse på TEKO, Danmarks Designskole eller designskoler i udlandet.
På Hovedforløbet vælges en fagprofil indenfor områder som:
Modelsyning, modelkonstruktion, design, logistik, modens historie, boligtekstiler, dokumentation, kvalitetskontrol, omforandringer, salg og markedsføring, modist, buntmager, butiksindretning og mange andre.
Uddannelsen er en såkaldt vekseluddannelse du veksler mellem praktik og skoleperiode.
Uddannelsesforløb for Textil- og Beklædningsassistent og Beklædningshåndværker
Formålet med grundforløbet er at du skal kunne opfylde en række kompetencemål. De kompetencemål er opdelt i de fælles kompetencemål, som gælder alle elever på indgangen Produktion og udvikling og de kompetencemål der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb.
1) udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer til givne opgaver inden for indgangens jobområder på baggrund af opnået materialekendskab,
2) fremstille og anvende enkle skitser, tegninger, diagrammer og tilhørende beskrivelser,
3) foretage hensigtsmæssige valg af værktøjer og maskiner til udførelse af enkle arbejdsopgaver inden for indgangens jobområder,
4) udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med gennemførelsen af faglige arbejdsopgaver,
5) udvise kendskab til de værdiskabende led og sammenhænge i organiseringen af håndværksmæssige og industrielle fremstillingsprocesser inden for indgangens jobområder,
6) forstå værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling,
7) anvende og vedligeholde gængse kontrolværktøjer og har forståelse for betydningen af, at givne kvalitetskriterier og -specifikationer overholdes,
8) anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation og
9) udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler.
For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal du tillige opfylde målene for grundfaget Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.
1. udføre en simpel grundkonstruktion og simpel moduludvikling,
2. betjene og vedligeholde de mest anvendte maskintyper inden for beklædningshåndværk, herunder anvende simple syteknikker, samt planlægge og fremstille mindst et beklædningsprodukt,
3. udføre enkle grundkonstruktioner ud fra forskellige arbejdstegninger samt anvende de i uddannelsen forekommende beregnings- og målingsmetoder,
4. udføre enkle arbejds- og modeltegninger efter fagrelevante grundprincipper og rette terminologi,
5. udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans samt redegøre for forholdet mellem form og funktion med udgangspunkt i konkrete designeksempler,
6. redegøre for elementer og faser i designprocessen fra idé til færdigt produkt samt analysere og vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov og brugersynspunkter og
7. beskrive karakteristiske træk i stilarter med relevans for mode og livsstilsbranchen.
Eksamen ![]()
Grundforløbet afsluttes med en eksamen med udgangspunkt i de særlige kompetencemål.
Der er 2 måneders karenstid inden du kan optages i skolepraktik
Reglen om 2 måneders karenstid gælder for elever, som har afsluttet grundforløbet og som ønsker at blive optaget i uddannelsens hovedforløb i skolepraktik. Hvis en uddannelse er trindelt, gælder karenstiden for optagelse til trin 1. Der er ikke karenstid for dig, som ønsker at blive optaget i en trindelt uddannelses trin 2 i skolepraktik på baggrund af et afsluttet trin 1. Dette gælder uanset om du har afsluttet 1. trin med en uddannelsesaftale eller i skolepraktik.
Hvis du har gennemført et grundforløb i en ønsket uddannelse, kan du få indtil 10 ugers supplerende undervisning i karensperioden (de to måneders aktive praktikpladssøgning efter grundforløbet) med mulighed for at kvalificere dig til andre uddannelser, hvor der er ledige praktikpladser.
Den supplerende undervisning gives primært i uddannelsesrettede områdefag inden for andre uddannelser, så du har mulighed for at kvalificere sig til disse beslægtede uddannelser med henblik på opnåelse af en praktikplads. Du får efter den supplerende undervisning udstedt et tillæg til sit grundforløbsbevis med angivelse af de uddannelser, som du herefter har adgang til. Du er efter reglerne berettiget til at modtage SU i perioden. Tal med din kontaktærer om mulighederne.
Når du begynder på Grundforløbet får du en kontaktlærer som støtter og vejleder dig på uddannelsen - altså med læreprocessen og uddannelsen. Sammen med kontaktlæreren beskriver du dine mål, og når modulet er slut og du har foretaget din egen vurdering af din indsats, har du en samtale med kontaktlæreren hvor du får lærernes vurdering af dit projekt. Ved den indledende samtale vurderes dine realkompetencer; altså hvilke kompetencer har du på forhånd med betydning for dit uddannelsesvalg. Når du således er blevet afklaret vælger du en grundforløbspakke (se dette afsnit).
Lektion 1-2: kl. 8.15-9.45
Lektion 3-4: kl.10.00-11.30
Lektion 5-6: kl. 12.00-13.30
Lektion 7-8: kl. 13.45-15.15
Vi anbefaler at du snarest anskaffer følgende bøger:
Textil, brugsegenskaber og vedligeholdelse (pris kr.150,-) og 'Designfag' (pris kr.250,-)
Bliver du bidt af materialeforståelse, kan du også købe:
TEXTIL (den lyserøde mappe - pris kr.150,-)
Beløbet refunderes, når (og hvis) du leverer bogen tilbage.
Butikken er åben:
Mandag til torsdag kl. 11-12 og kl.13-14.
Butikken er lukket om fredagen.
Kopikort kan købes - 25 kopier for kr.18,75
Ring til skolen tlf. 3388 0000 i tidsrummet kl.7.45-10.00. Og du må også meget gerne maile til din kontaktlærer.
Det er tilladt at ryge udenfor.
Du kan låne et garderobeskab til dine materialer så længe du går på Grundforløbet. Aflever kr.50,- i depositum for en nøgle.
Du får et studiekort indenfor den første uge efter du er begyndt på Grundforløbet. Studiekortet skal bæres synligt, når du er på skolen.
Studiekortet giver rabat - spørg, hvor du handler.
Studievejledningen er åben daglig fra kl.12-15 undtaget fredag og du er altid velkommen til en snak.
Du kan få transportgodtgørelse efter særlige regler for dit amt.
Henvendelse i Pædagogisk Administration og få et ansøgningsskema for befordringsgodtgørelse for uddannelsessøgende hos Lene Christiansen.
Du kan blive medlem af fagforeningen allerede mens du er under uddannelse. Det vil give dig større tryghed i praktikperioder m.v. Henvendelse til Fagligt Fælles Forbund ( 3F ) tlf. 70 30 03 00
Praktikkontoret varetager koordineringen vedrørende praktik.
Skolen modtager jævnligt henvendelser fra virksomheder, som ønsker en elev i VFU eller kan tilbyde en praktikplads.
Inge Bladt Rasmussen for beklædningsområdet og matcher elever med praktikpladser.
Mens du går på Grundforløbet har du mulighed for praktikperioder af kortere eller længere varighed.
Gennem praktikken møder du virkeligheden og finder ud af, om det er den rette vej for dig eller du måske hellere vil tage en helt anden uddannelse.
Virksomheden skal ikke være godkendt.
Virksomheden betaler ikke løn.
Praktikperioderne nogle gange til en uddannelsesaftale.
Hvis du skal i praktik, skal der udarbejdes en kontrakt. Dette sker ved henvendelse til Beth von Bülow, som er praktikansvarlig på Grundforløbet.
Husk at informere din kontaktlærer. ![]()
Uddannelsesaftaler ![]()
Ordinær uddannelsesaftale:
Indebærer at én virksomhed har eleven i hele hovedforløbet. Virksomheden får løn refusion, når eleven er på skoleophold.
Det faglige udvalg skal godkende virksomheden som praktiksted. Elev lønnen betales af virksomheden.
Indebærer at to eller flere virksomheder sammen har eleven i hele hovedforløbet. Virksomhederne får løn refusion, når eleven er på skoleophold. Det faglige udvalg skal godkende kombinationen af virksomheder til fuld uddannelse.
Elev lønnen betales af virksomhederne.
Indebærer at aftalen skal gå hen over en praktikperiode og et hovedforløb. Aftalen kan kun skrives af elever som har et afsluttet Grundforløb, derudover kan aftalen kun skrives af virksomheder som kan godkendes til fuld uddannelse.
Aftalen kan kun skrives af elever som har et afsluttet Grundforløb, derudover kan aftalen kun skrives af virksomheder som ikke kan godkendes til fuld uddannelse. Det samlede uddannelsesforløb er ikke aftalt på forhånd. Skolen garanterer, at eleven kan færdiggøre uddannelsen gennem nye aftaler. Er der perioder som ikke er dækket af aftaler, tilbydes Skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skolepraktik, og hvis eleven opfylder reglerne (EMMA)
Du skal såvel ved optagelsen som under hele skolepraktikforløbet opfylde egnethedsbetingelserne; de såkaldte Emma-kriterier. Du skal således være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende.
Det Faglige Udvalg for Beklædning godkender praktikpladser.
Du kan få en opdateret liste ved henvendelse i Studievejledningen.
NY praktikplads ønskes godkendt
Hvis du eller en mester ønsker at få en praktikplads godkendt, skal I henvende jeg på praktikkontoret som hjælper.
Det faglige udvalg for beklædning
Postadresse: Industriens Uddannelsessekretariat
Vesterbrogade 6 D
1780 København V
Telefon: 33 77 91 11
Telefax: 33 77 91 00
E-post: jbn@udd-sekr.dk
PIU betyder Praktik i Udlandet og er en ordning under Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), som henvender sig til elever på erhvervsuddannelserne, hhx, htx social- og sundhedsuddannelserne og landbrugsuddannelserne.
Gennem PIU-ordningen kan du få støtte til et praktikophold i udlandet og samtidig sikre dig, at opholdet bliver godkendt som en del af din danske uddannelse.
Du kan tage på praktikophold gennem PIU i alle EU-lande samt i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Det kan foregå på 2 måder:
Skoleudsendelse: Du laver selv en praktikaftale direkte med en udenlandsk virksomhed og får en forhåndsgodkendelse af praktikopholdet fra din skole i Danmark. På skolen kan du bl.a. få hjælp med at finde praktikplads og med de praktiske ting i forbindelse med rejsen. Hvis du ikke er færdig med din praktik efter udlandsopholdet, skal du tage resten af praktiktiden i en dansk virksomhed.
Udstationeringsmodellen: Du indgår en uddannelsesaftale med en dansk virksomhed og bliver i en kortere eller længere periode udstationeret til en virksomhed i udlandet. Det er i disse tilfælde den danske virksomhed, som har ansvaret for uddannelsen og for din løn under opholdet.
Et praktikophold varer typisk mellem 3 og 12 måneder, og du har mulighed for at tage alle praktikperioder i udlandet.
Som skolepraktik-elev har du mulighed for forskellige former for aftaler:
Indebærer at eleven underskriver en uddannelsesaftale for resten af elevens uddannelses tid.
Virksomheden får løn refusion, når eleven er på skoleophold.
Det faglige udvalg skal godkende virksomheden som praktiksted. Elev lønnen betales af virksomheden.
Indebærer at eleven er i virksomheden for en bestemt periode. Delaftaler kan etableres løbende.
Det faglige udvalg skal godkende virksomheden som praktiksted i den pågældende periode.
Elev lønnen betales af virksomheden.
EUD+ ![]()
EUD+ henvender sig til dig, der har taget 1. trin af en trindelt erhvervsuddannelse og nu ønsker at tage resten af uddannelsen. Du må ikke være fyldt 25 år og du skal have arbejdet mindst 6 måneder efter trin 1 med relevant lønnet arbejde. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale. Du kan få VEU-godtgøresle under forløbet, hvis du opfylder betingelserne.
Kontakt vores uddannelses- og erhvervsvejledning hvis du vil vide mere.
Du har mulighed for at starte en erhvervsuddannelse på en ny måde. I stedet for den første skoleperiode, grundforløbet, arbejder du ude i virksomheden det første år. Perioden kan dog være kortere eller længere.
Opbygning:
På den ny mesterlære er det normalt hele det første år af din uddannelse, der foregår som praktisk arbejde hos mester. Der kan dog godt være korte skoleperioder indlagt, men du skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole.
Din oplæring hos din mester eller i virksomheden, erstatter grundforløbet. (Er grundforløbet på 2 år, som vor visse af de merkantile fag, bliver mesterlæreperioden af tilsvarende længde.) Efter den grundlæggende praktiske oplæring - altså i slutningen af året, bliver det afgjort om du er klar til at gå i gang med hovedforløbet. ![]()
Uddannelsesaftale:
I første omgang skal du have en skriftlig uddannelsesaftale med en virksomhed. Sammen med din mester og dig selv laver erhvervsskolen din uddannelsesplan for året. Den beskriver, hvad du skal lære praktisk og teoretisk.
Der vil ofte indgå uddannelse på skole, men det vil være korte forløb. Hovedvægten ligger helt klart på praktisk arbejde i virksomheden. ![]()
Kontaktlærer:
Du vil få en kontaktlærer fra erhvervsskolen. Kontaktlæreren kan støtte både dig og virksomheden undervejs i den praktiske oplæring.
Bevis:
Når det første års praktiske oplæring er ved at være slut, bliver du kompetencevurderet. Det vil sige, at skolen og virksomheden vurderer, om du er klar til at starte på uddannelsens hovedforløb. Du løser normalt en praktisk opgave, som indgår i vurderingen.
Hvis din viden er ok, får du et bevis fra skolen på at du er godkendt til at gå videre med hovedforløbet. Bliver du ikke godkendt, ændrer man din uddannelsesplan, og planlægger hvordan du alligevel kan komme videre.